I Bertelhus kan du nyde din fritid og lade tankerne flyde.

Bertelhus er oprindeligt opført i 1967 og blev gennemmoderniseret i 2004. Huset er på 85 kvadratmeter med store vinduespartier, afhøvlede lyse plankegulve, lyse vægge og lofter. Huset tæller tre soveværelser, køkken, badeværelse, spisestue og en stor opholdsstue. Der er seks sovepladser. Køkkenet har keramisk komfur, varmluftsovn, køleskab, dybfryser, emhætte og mikrobølgeovn. Badeværelset har bruseniche og varme i gulvet. Desuden brændeovn i stuen. Huset ligger ganske ugenert på en 1.200 kvadratmeter stor lukket naturgrund med to flisebelagte terrasser. Den ene terrasse mod vest har en fjernbetjent markise på 20 kvadratmeter. Derudover har Bertelhus carport og to udhuse. Fritidshuset bruger vi en del selv, indboet er af høj kvalitet og ikke indkøbt med udlejning for øje. Vi henstiller til, at kun personer, der er indstillet på at vise hensyn og passe på tingene, lejer huset.

Antal sengepladser: 6

Fritidshusets størrelse: 85 kvadratmeter

Afstand til havet: 800 m

Afstand til skoven: 500 m

Afstand til købmand: 800 m